Ikrafttræden af EU's PPWR-forordninger: Omgjort pakkernes industrieøkologi og indføring af en ny cirkulær økonomi-æra

Den 19. december 2024 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet officielt forordningen om emballage og emballageafald (EU) 2025/40 (herefter "PEAF"). Efter dens officielle udgivelse den 22. januar trådte forordningen i kraft den 11. februar 2025, hvilket markerede en vigtig reguleringsopdatering i EU's emballagesektor. Fokuseret på "grøn transformation af hele værdikæden" indfører den nye forordning ikke kun en almen forbud mod brugen af PFAS-stoffer i fødevarekontaktematerialer, men stiller også strikte og klare overgangskrav til genbrugsindhold i emballagematerialer og industriel udviklingsvej, hvilket driver den globale emballageindustri til at accelerere overgangen til en cirkulær økonomi.

I. Nøglemilepæle og kerneopgaver (til 2040)

Fokuseret på håndtering af emballageafald etablerer PEAF centrale milepæle for tidsrummet 2025–2040, hvori der skitseres en "grøn vejledningskort" for medlemsstaterne i EU og industrien:

mål for årsslutningen 2025: Medlemsstaterne skal opnå et genanvendelsesniveau på 65% for emballageaffald (vægtvis), med materiale-specifikke mål - 25% for træ, 50% for aluminium/plast, 70% for jernholdige metal/glas og 75% for papir og karton - for at opbygge et differentieret genanvendelsessystem. Samtidig skal de indsende en "negativ stofliste" til Europa-Kommissionen og Europæisk Kemikalieagentur for at identificere kemikalier, der hindrer genanvendelse og genbrug af emballager. Yderligere kan medlemsstaterne overstige den standardmæssige grundlinje fra 2018 og uafhængigt vælge en mere realistisk statistisk benchmark for "reduktion af emballageaffald pr. indbygger" for at fleksibelt justere sig til affaldsreduktionsmål.

II. Krav til bæredygtig emballingsteknologi og -administration

PPWR etablerer livscyklusgrønne standarder på tværs af reduktion, genanvendelse og genbrug for at omdanne branchens regler:

Tilbagevendende reduktionsmål: En "trinvis reduktion"-tilgang vil føre til nedskaling af industrien, med en reduktion i brugen af emballage på 5% i 2030, 10% i 2035 og 15% i 2040, hvilket tvinger virksomhederne til at optimere designet ved kilde og eliminere for meget emballage.

Genanvendelsesforpligtelser: Med undtagelse af specielle materialer som lettvægtig træ og kork skal al emballage opfylde genanvendelsesstandarder inden 2030, sammen med et bedømmelsessystem fra A–C (A: 95%, B: 80%, C: 70% genanvendelig indhold). Emballage med mindre end 70% genanvendelighed vil blive forbudt på markedet, hvilket skubber designet mod "let genanvendelse og høj cirkularitet."

Dobbelt vurdering for plastemballage: Genanvendelsesprocenter og indhold af genbrugt materiale vil blive fulgt i parallel. Genanvendelse af plastforpækninger skal nå 50% i 2025, stigende til 55% i 2030. Mål for genbrugt indhold er "scenarie-specifikke" – 65% for enkelte brugs plastdrikkeflasker, 50% for PET-sensitive-kontaktforpækninger og 65% for andre plastforpækninger i 2040 – hvilket omdanner værdikæden i plastindustrien.

Forbedret Drikkeflaskegenanvendelse: Inden 2029 skal 90% af enkelte brugs plast/metal drikkebeholdere med en kapacitet ≤3 liter genanvendes separat via pant-systemer eller ækvivalente modeller, hvilket forbedrer effektiviteten ved slutgenanvendelse og lukker kredsløbet fra forbruger til genanvendelse.

Gennemsigtighedskrav: Forpækninger skal tydeligt mærke materialsammensætning og indhold af genbrugt materiale, hvilket giver forbrugerne mulighed for at sortere affald og træffe grønne valg, samtidig med at der etableres en informationskæde over "produktion-forbrug-genanvendelse."

Begrænsninger for enkeltbrugsplastik: Kontrol af "lille-pakke-affall" vil begrænse forhåndspakning af frugt og grøntsager under 1,5 kg og enkeltbrugsplastik i hoteller og madservice, hvilket reducerer plastaffald i højfrekvensanvendelses-scenarier.

Genbrugsforpligtelser: Obligatoriske genbrugs mål skal indføres senest 2030: 40% for transport/salgspakker og 10% for kompositpakker. Fodboldleveringsvirksomheder skal tilbyde "bring-din-eget-beholder-valgmulighed", hvilket driver en skifte fra "enkeltbrug" til "cirkulær-brug" modeller.

III. Reguleringspåvirkning og industrien transformation retninger

Med "overgangen til cirkulær økonomi" som dets underliggende logik, omskaper PPWR den globale pakkeindustri-økosystem gennem to drivkræfter: "standardgennemførelse + markedsguiden":

Inden for EU: Det forstærker afskaffelsen af forældet produktionkapacitet, skubber pakkevirksomhederne til at gå over til grøn design, højværdisk genanvendelse og cirkulær udnyttelse, og dyrker en gruppe af fuld-kæde bæredygtige pakkeserviceudbydere.

På den globale marked: De obligatoriske standarder vil udløse en "grøn bølgeeffekt." Pakkevarer eksporteret til EU skal være i fuld overensstemmelse med de nye bestemmelser, hvilket tvinger kædeopgraderinger og accelererer kommercialiseringen af grønne innovationer såsom bio-baserede materialer og smarte genbrugs teknologier.

På længere sigt er PPWR ikke kun EU's "løsning" på pakkeaffaldskrisen, men også en "katalysator" for den globale pakkeindustris spring mod en cirkulær økonomi. Kun ved at tage fat i grøn design, etablere cirkulære systemer og dybe ned i innovative teknologier kan virksomhederne gennembrede i denne "økologiske omlægningsslag" og sammen skrive en ny kapitel i den bæredygtige udvikling af pakkeindustrien.